Byggetilladelse - Hvordan og hvornår skal man søge?
Boligsalg kan være en uoverskuelig jungle, men med Sabakoe er det gjort nemt som en leg.
Kort sagt er en byggetilladelse en godkendelse fra kommunen, som gør det muligt at starte et nyt byggeprojekt. Dette gælder, for både nybyggeri, ombygning, tilbygning eller nedrivning.
Alt byggearbejde skal leve op til de krav og regler, som er gældende for bygningsreglementet. Står du og skal bruge en tilladelse til et skur, drivhus eller noget tredje, kan det godt være en lidt forvirrende proces, og vi står derfor klar til at hjælpe dig.
Kontakt os på mail info@sabakoe.dk. Adressen er Enghavevej 110, 4. th., 2450 København SV.
Hvornår skal man søge tilladelse?
Som tommelfingerregel skal alle byggerier søge og have en byggetilladelse hos kommunen, hvis byggeriet skal huse erhverv eller beboelse. Du skal derfor have en tilladelse, ønsker du at bygge et hus, sommerhus, endnu en etage, tilbygning, udestue og anneks.
Alle større ændringer skal bruge en tilladelse – der er også regler for skure, carporte og lignende, disse går dog under andet reglement.
Det er vigtigt, at dit byggeprojekt overholder bygningsreglementets kriterier, da det ellers kan blive afvist. Dette er uanset om der kræves en byggetilladelse eller ej.
Hvor søger man om tilladelse?
En byggetilladelse skal søges hos den kommune, hvor dit byggeprojekt skal foregå. Ansøgningen er digital og findes via Byg og Miljøs hjemmeside.
Du skal tage stilling til flere ting i din ansøgning, så det er en god idé at sætte sig grundigt ind i byggeprojektet på forhånd. Udover detaljer om byggeriet skal du også indsende juridiske dokumenter tilknyttet din sag, eksempelvis tinglyste servitutter, tegninger, beregninger og anden formalia.
Dette skal bruges af den pågældende kommune til at vurdere din ansøgning om byggetilladelse.
Hvad koster en byggetilladelse?
Der er stor variation på prisen af byggetilladelse, da denne afhænger af forskellige parametre, herunder byggeprojektets omfang samt retningslinjer. Byggesagsgebyr er desuden forskelligt fra kommune til kommune.
Hvor længe gælder en tilladelse?
Ventetider på byggetilladelser varierer utroligt meget over landet, således også hvornår denne træder i kraft. Nogle steder tager det uger, andre steder går der flere måneder.
Når først har fået godkendt din byggetilladelse gælder denne i præcis 12 måneder fra modtagelse. Denne bortfalder derfor også, hvis byggeprojektet ikke er påbegyndt 12 måneder efter udstedelse.
Skal vi hjælpe dig med at sælge din bolig?
Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt!